To pilsnere i en snor

Solen står op i brunt, anløbet sølv,
skipperen rejser sig halvt og råber på øl.
Hostende tørner han ud, vågen til dåd.
To pilsnere i en snor efter en båd.

Fokken og storsejlet står sine og fyldt,
tænk, hvor en bajer er skøn, grøn og forgyldt.
Første ration får sin dåb, kølig og våd.
To pilsnere i en snor efter en båd.

Bovskummet står om en hal, vinger af vand,
andrikken springer ud i brunst efter sin and,
men han har anbragt sin dyd trygt i en tråd.
To pilsnere i en snor efter en båd.

Soldagen går med sit slid, pilsneres skift
deler den ind i en sval, passende drift.
Hunnen er stadig intakt, hanøllen kåd.
To pilsnere i en snor efter en båd.

Fyrskibet blinker diskret fra Falsterbo,
morild og måne og muld omgi'r de to.
Stjernerne skrider - Laurentius brister i gråd:
To pilsnere i en snor efter en båd.

Tekst:
Jens Chr. Hostrup
1818 - 1892

Melodi:
Poul Henningsen
1894 - 1967